Claude Opus 5

Claude Opus 5 er Anthropics topmodel til arbejde, der strækker sig over lang tid og mange trin. Den er tænkt til opgaver, hvor en agent selv skal holde styr på en plan, kalde værktøjer undervejs og samle resultatet til sidst. Kodearbejde på tværs af mange filer er det tydeligste eksempel, men den samme profil gælder analyse af større dokumentsamlinger.

I Anthropics egen serie afløser den Claude Opus 4.8 og placerer sig som den dyre ende af udbuddet. Prisen er 0,005 USD per 1K input-tokens og 0,025 USD per 1K output-tokens, altså uændret i forhold til forgængeren. Forbedringen ligger i dybere ræsonnering og bedre udholdenhed over lange opgaveforløb, ikke i en lavere takst.

Kontekstvinduet på 1.000.000 tokens er en del af designet snarere end en tilføjelse. Det er forudsætningen for, at modellen kan holde et helt kodebase-udsnit, en kravspecifikation og sin egen arbejdshistorik i hovedet samtidig. Parameterantal og træningsdata er ikke offentliggjort.

Modellen arbejder selvstændigt uden at du skal bede om det. Den tjekker efter, den kører kontroller, og den vender tilbage til noget, den selv har skrevet tidligere i forløbet. Det sparer runder, men det betyder også, at et kald kan tage længere tid og bruge flere tokens, end du regnede med.

Det stiller krav til, hvordan du afgrænser opgaven. En løs formulering bliver ofte til en større leverance, end du bad om. Skriver du eksplicit, hvad der er i og uden for opgavens omfang, følger modellen det, og resultatet bliver til at overskue.

Effort-niveauerne er den vigtigste knap i det daglige. På de lave niveauer opfører modellen sig som en hurtig assistent, på de høje bruger den markant mere tid og tokens på at tænke igennem. Behandl det som en omkostningsknap, du sætter per opgavetype, ikke som noget du skruer op for som standard.

Til korte, veldefinerede opgaver er Opus 5 dyrere end nødvendigt. Klassifikation, opsummering, oversættelse og simple kodeforslag bliver løst lige så godt af en mindre model i samme serie, og du undgår både prisen og de lange svar. Har du høj volumen og lav kompleksitet, er det den oplagte beslutning.

Har du et fungerende setup på Claude Opus 4.8, er der ingen prisgevinst ved at skifte. Gevinsten ligger i lange, agentiske forløb. Kører dine prompts korte og enkeltstående, får du ikke meget ud af opgraderingen, og du skal regne med at justere dine instrukser om svarlængde.

Er forudsigelighed vigtigere end kvalitet, taler det også imod. Modellen kan afvise forespørgsler med stop_reason refusal, og den kan udvide opgaven på egen hånd. I pipelines, hvor output skal have samme form hver gang, kræver det ekstra validering, og en enklere model med strammere styring kan være det roligere valg.